87.000
websiteklik
Over 2.000
konverteringer
The Fred Hollows Foundation er en organisation baseret i Australien med en vision om at udrydde undgåelig blindhed og forbedre det oprindelige folks sundhedstilstand. Over 200 millioner mennesker verden over er enten blinde eller svagsynede, og ofte kan dette afhjælpes ved et simpelt indgreb, men mange har ikke ressourcerne til at få kvalificeret hjælp. Fonden fokuserer på at levere komplette behandlinger for de forskellige sygdomme, der forårsager disse problemer, og bidrage til at forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker.
The Fred Hollows Foundation har som et vigtigt udviklingsmål at skabe offentlig bevidsthed om øjensundhed. Organisationen bruger deres Ad Grants- og betalte Google Ads-konti til at øge bevidstheden, bringe folk til deres website og velgørenhedsarrangementer samt øge antallet af onlinedonationer.
The Fred Hollows Foundation har maksimeret effektiviteten af deres onlinemarketing ved at supplere deres Ad Grants-konto med en separat betalt Google Ads-konto. Deres digitale marketingbureau, Loves Data, bruger deres Ad Grants-kontos CPC på 2 USD til at målrette mod mindre konkurrencedygtige søgeord og bruger deres betalte Google Ads-konto til bud på mere generelle søgeord med høj trafik. Den betalte Google Ads-konto giver også The Fred Hollows Foundation mulighed for at udnytte funktioner, der ikke er tilgængelige for Grants-modtagere, såsom remarketing og Google Displaynetværk. Remarketing gør det muligt for organisationen at nå ud til brugere, der har besøgt deres website, på vigtige tidspunkter i fremtidige marketingkampagner. The Fred Hollows Foundation opdaterer også indholdet på deres website ud fra de mest anvendte søgeord på begge deres Google Ads-konti, så de forbliver relevante.
I regnskabsåret 2013 bidrog Google Ad Grants-kontoen med næsten 15 % af organisationens onlinedonationer og hjalp The Fred Hollows Foundation med at få ressourcerne til at udføre mere end 4,5 millioner øjenoperationer, -indgreb og -behandlinger. På 12 måneder genererede Ad Grants-kontoen mere end 87.000 klik og 2.000 konverteringer, og kontoen giver organisationen en platform til at teste effektiviteten af forskellige kampagnestrukturer og annoncetekster. The Fred Hollows Foundation bruger erfaringerne fra deres Ad Grants-konto på deres betalte Google Ads-konto, en strategi, der har bidraget til, at organisationen vandt prisen Australian Charity of the Year i 2013.
"Aktiv kontostyring og udnyttelse af både Ad Grants- og den betalte AdWords-platform har tilsammen gjort det muligt for os at opnå en effekt, som er fem gange større end effekten af en Ad Grants-konto alene."Aisling Wallace, Head of Digital Accounts, Loves data